En almanak er stort
set et synonym for en kalender, dog vil man i en Almanak generelt
forvente mere udbygget information omkring det år, almanakken dækker.
Det har traditionelt været information om stjerners stilling,
fuldmåne, solformørkelse, religiøse helligdage og lignende. Af samme
grund er mange historiske almanakker ofte blevet udgivet af kirken
eller for eksempel astrologer
Ordet Almanak menes at stamme fra det koptiske ord Almenichiakâ, som
betyder kalender. Der har dog været tvivl om ordets oprindelse, idet
forstavelsen al- i ordets spanske form almanaque leder tanken hen på
arabisk afstamning.

Almanakkens oprindelse
I det gamle Rom var
det pålagt nogle af præsterne at udgive Fastii Calendarii, som
var marmortavler med oversigt over vigtige datoer flere år frem i
tiden. Senere i middelalderen blev det en del af kirkens arbejde at
holde rede på vigtige kirkelige datoer, og almanakken blev i nogle
tilfælde simpelthen et appendix til bønne- og messebogen, hvor man
kunne følge det kirkelige år.
De første danske
almanakker bestod af runestave som langt oppe i middelalderen
anvendtes til at holde rede på datoer og højtider.
Den første "moderne" almanak, som på et mere faktuelt grundlag lagde
vigtige datoer fast, blev udgivet i 1460 af G.v. Feurback og havde
titlen Pro Annis Pluribus.
Trykte almanakker
Den første trykte almanak udkom i 1474 på
både tysk og latin og var udarbejdet af Joh. Regionmontanus efter
pålæg fra den unganske konge Mathias Corvinus.
Allerede herefter
begyndte en kommercialisering af kalender-markedet, idet boghandlere
flere steder i Europa begyndte at udgive almanakker, ofte udgivet som
tillæg til salmebogen, efterhånden udkom dog stadig flere med
forskellige temaer og udtryk. I 1700- og 1800 tallet kom især i
Tyskland mange almanakker med litterært stof, blandt de mere kendte er
Schillers Musenalmanach.
Denne udvikling er fortsat helt frem til i
dag, hvor der udover mange kalendere i bogform udgives et hav af
kalendere og almanakker som sælges eller deles gratis ud af
ejendomsmæglere, sportsforeninger o.m.a. De moderne online-kalendere
på net (fx
Almanak.dk) eller og mobiltelefon er faktisk blot fortsættelsen af en udvikling, som
startede ,ed trykningen af den første almanak i 1400-tallet.
Universitetets Almanak
I Danmark har
Københavns Universitet siden sin oprettelse i 1479 været pålagt at
udarbejde en almanak. De ældste kendte eksemplarer af universitetets
almanak stammer dog fra 1549. Regelmæssige udgivelser synes dog først
at være udkommet siden 1570'erne.
I 1600-tallet fik Universitetet eneret på at udgive almanakker i
Danmark. Herefter skulle alle udgivere af kalendere og almanakker
indsende deres udgivelser til stempling på universitet, før de kunne
sælges. Eneretten ophørte i 1976, men universitetet udgiver stadig
institutionenens traditionelle almanak samt et kalendarium, som den
dag i dag danner grundlag for mange kalendere og almanakker i Danmark.
Ved starten af sin
udgivelse rummede almanakken en blanding af overtro og antagelser, som
gik så vidt, at man i 1633 direkte indførte et forbud mod overtro og
spådomme i bogen. Det blev yderligere strammet op ved Almanakreformen
i 1685.
I dag rummer
almanakken overvejende indhold baseret på moderne astronomi,
meteorologi og anden naturvidenskab skrevet af universitetets
forskere. Den historiske arv er dog stadig en væsentlig del af
almanakken som fx angiver de traditionelle navne for de forskellige dage og giver
oversigter over religiøse helligdage - i dag også for andre religioner
end den kristne.
Københavns
Universitets Almanak - Skriv- og Rejsekalenderen - udkommer normalt sidst på året og er stadig
blandt mange en yndet mandel- eller julegave. Den kan købes i stort
set enhver boghandel.
Allerede knap et
par år før udgivelsen, kan man dog bestille det tilhørende kalendarium, som på grund af
prisen (over to tusind kroner) dog primært egner sig for professionelle
udgivere af kalendere og almanakker. Der udgives også en Nøgle til
almanakken, som fortæller baggrunden for de navne som dagene gennem
tiden har fået.
Yderligere
oplysninger om universitetets almanak kan findes på
KU's informationsside om bogen.
|