Det har traditionelt været information om stjerners stilling, fuldmåne, solformørkelse, religiøse helligdage og lignende. Af samme grund er mange historiske almanakker ofte blevet udgivet af kirken eller for eksempel astrologer

Ordet Almanak menes at stamme fra det koptiske ord Almenichiakâ, som betyder kalender. Der har dog været tvivl om ordets oprindelse, idet forstavelsen al- i ordets spanske form almanaque leder tanken hen på arabisk afstamning.

Almanakkens oprindelse
I det gamle Rom var det pålagt nogle af præsterne at udgive Fastii Calendarii, som var marmortavler med oversigt over vigtige datoer flere år frem i tiden. Senere i middelalderen blev det en del af kirkens arbejde at holde rede på vigtige kirkelige datoer, og almanakken blev i nogle tilfælde simpelthen et appendix til bønne- og messebogen, hvor man kunne følge det kirkelige år.

De første danske almanakker bestod af runestave som langt oppe i middelalderen anvendtes til at holde rede på datoer og højtider.

Den første "moderne" almanak, som på et mere faktuelt grundlag lagde vigtige datoer fast, blev udgivet i 1460 af G.v. Feurback og havde titlen Pro Annis Pluribus.

Trykte almanakker
Den første trykte almanak udkom i 1474 på både tysk og latin og var udarbejdet af Joh. Regionmontanus efter pålæg fra den unganske konge Mathias Corvinus.

Allerede herefter begyndte en kommercialisering af kalender-markedet, idet boghandlere flere steder i Europa begyndte at udgive almanakker, ofte udgivet som tillæg til salmebogen, efterhånden udkom dog stadig flere med forskellige temaer og udtryk. I 1700- og 1800 tallet kom især i Tyskland mange almanakker med litterært stof, blandt de mere kendte er Schillers Musenalmanach.

Denne udvikling er fortsat helt frem til i dag, hvor der udover mange kalendere i bogform udgives et hav af kalendere og almanakker som sælges eller deles gratis ud af ejendomsmæglere, sportsforeninger o.m.a. De moderne online-kalendere på net (fx Almanak.dk) eller og mobiltelefon er faktisk blot fortsættelsen af en udvikling, som startede ,ed trykningen af den første almanak i 1400-tallet.

Universitetets Almanak
I Danmark har Københavns Universitet siden sin oprettelse i 1479 været pålagt at udarbejde en almanak. De ældste kendte eksemplarer af universitetets almanak stammer dog fra 1549. Regelmæssige udgivelser synes dog først at være udkommet siden 1570'erne.

I 1600-tallet fik Universitetet eneret på at udgive almanakker i Danmark. Herefter skulle alle udgivere af kalendere og almanakker indsende deres udgivelser til stempling på universitet, før de kunne sælges. Eneretten ophørte i 1976, men universitetet udgiver stadig institutionenens traditionelle almanak samt et kalendarium, som den dag i dag danner grundlag for mange kalendere og almanakker i Danmark.

Ved starten af sin udgivelse rummede almanakken en blanding af overtro og antagelser, som gik så vidt, at man i 1633 direkte indførte et forbud mod overtro og spådomme i bogen. Det blev yderligere strammet op ved Almanakreformen i 1685.

I dag rummer almanakken overvejende indhold baseret på moderne astronomi, meteorologi og anden naturvidenskab skrevet af universitetets forskere. Den historiske arv er dog stadig en væsentlig del af almanakken som fx angiver de traditionelle navne for de forskellige dage og giver oversigter over religiøse helligdage - i dag også for andre religioner end den kristne.

Københavns Universitets Almanak - Skriv- og Rejsekalenderen - udkommer normalt sidst på året og er stadig blandt mange en yndet mandel- eller julegave. Den kan købes i stort set enhver boghandel.

Allerede knap et par år før udgivelsen, kan man dog bestille det tilhørende kalendarium, som på grund af prisen (over to tusind kroner) dog primært egner sig for professionelle udgivere af kalendere og almanakker. Der udgives også en Nøgle til almanakken, som fortæller baggrunden for de navne som dagene gennem tiden har fået.

Yderligere oplysninger om universitetets almanak kan findes på KU's informationsside om bogen.